INDLEDNING: ET GODT UDGANGSPUNKT Danmark har med sine nuværende og kommende vindkraftressourcer et sær- deles godt udgangspunkt for produktion af grøn brint. Vi ser ind i en transformation af et dansk gassystem mod to systemer i 2030, der baserer sig på henholdsvis biogas og brint. I PtX-aftalen, som regeringen og et bredt flertal i Folketinget står bag, forventes der i 2030 4-6 GW elektroly- sekapacitet. Med udgangspunkt i 5 GW og en antagelse om 5000 fuldlasttimer vil vi i 2030 have 20.000 GWh brint i et dansk energisystem. Til sammenligning forventes hele det nationale metan- gasforbrug i 2030 at være på ca. 16.000 GWh 1 . Det vidner om store perspektiver inden for fremtidens grønne gasser. Hvad skal der ske med brinten? Spørgsmålet er, hvad der skal ske med al den brint. Skal den eksporteres til det europæiske marked, hvor der i Tyskland allerede er en efterspørgsel? Eller skal vi satse på et indenlandsk brintmarked med forædling af brint til andre brænd- stoffer og dermed opbygning af dansk ekspertise i PtX-teknologier? Svaret er næppe et enten eller - men et både og. Infrastruktur forventes at blive et centralt element uanset scenarie, da brinten skal distribueres fra producent til aftager. En brintinfrastruktur skal i Evidas optik løse tre opgaver: 1. Understøtte PtX-produktion og ud- vikle et stærkt dansk hjemmemar- ked. 2. Balancere el-systemet. 3. Give mulighed for eksport. 1: jf. Energistyrelsens Analyseforudsætninger for 2021. Udgangspunktet for Evidas tilgang til udviklingen af brintinfrastruktur er, hvor- dan den kan understøtte markedet. I løbet af vores forberedende arbejde er det blevet mere og mere tydeligt, at der i fremtiden kan forventes en stor efter- spørgsel på brint i Danmark. Samtidig viser en samfundsøkonomisk analy- se, som Deloitte har lavet på vegne af Evida, at der er vækst og arbejdspladser i at satse på et stærkt hjemmemarked for brint. Det forberedende arbejde Regeringen og et bredt flertal i Folke- tinget har med ”Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstof- fer” givet Evida og Energinet mulighed for at eje og drive brintinfrastruktur. Evidas aktiviteter på brintområdet er et led i det forberedende arbejde frem mod, at den endelige rolle- og ansvarsforde- ling falder på plads. I denne publikation sætter vi ord og bil- leder på de skridt, der bliver taget mod etablering af dansk brintinfrastruktur, li- gesom vi sætter fokus på markedsaktø- rernes perspektiver på udviklingen af et dansk brintmarked og brintinfrastruktur. ”Vi ser ind i en transfor- mation af et dansk gas- system mod to systemer i 2030, der baserer sig på henholdsvis biogas og brint.” Side 3
Download PDF fil